Vedtægter for Odsherreds Børne- og Ungdomsfilmklub

Foreningens navn er Odsherreds Børne- og Ungdomsfilmklub.
Foreningens hjemsted er Vig Bio, med postadresse hos formanden.

Foreningens formål er at udvikle børn og unges kendskab til kvalitets film, At give dem indblik i andres verden og dermed få mulighed for at opnå større medmenneskelig forståelse.
At give dem indsigt i mange problemstillinger, og dermed give dem mulighed for at blive bedre at kunne tackle både nuværende og kommende problemer.
At give dem indsigt i demokrati og hvad der sker når demokratiet bliver tilsidesat. Dette skal ske i et trygt miljø og i et socialt samspil med jævnaldrene

Som medlem kan optages børn, unge og voksne personer.

Årskontingentet fastsættes af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen har den øverste myndighed i alle foreningens anliggender. Stemmeret på generalforsamlingen har de af foreningens medlemmer, der er fyldt 15 år samt for yngre børn disses forældre eller forældres stedfortrædere. Den ordinære generalforsamling, der afholdes i april/maj måned, indkaldes via filmprogrammerne.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:

A. Valg af dirigent
B. Formandens beretning.
C. Kassererens fremlæggelse af regnskabet til godkendelse.
D. Indkomne forslag.
E. Valg af medlemmer til bestyrelsen herunder formand, og kasserer.
F. Valg af 2 revisorer.
G. Eventuelt.


Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før.

Ekstra ordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes af denne, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer ønsker det.
Indkaldelsen skal ske med mindst 1 uges varsel.

Foreningens bestyrelse består af fem eller syv personer inklusiv en formand, en næstformand og en kasserer.
Hvert år afgår ca. halvdelen af bestyrelsens medlemmer. Genvalg kan finde sted.
Lige år vælges:

Ulige år vælges:

Bestyrelsen konstituerer sig på først kommende møde. Formand, næstformand, og kasserer udgør foreningens forretningsudvalg, hvortil bestyrelsen kan delegere kompetence.

Foreningen bestræber sig på at have mindst én ambassadør på hver skole og børnehave tilknyttet foreningen. Ambassadørerne er med ved valg af film, program og medlemskort fordeling og afvikling af forestillingerne og til relevante arrangementer de kunne være interesseret i.

Over bestyrelses møder og medlemsarrangementer føres en protokol, der underskrives af formanden og et bestyrelsesmedlem.
Over generalforsamlingen føres ligeledes en protokol, der underskrives af formanden og dirigenten.

Foreningens regnskab går fra 01.04 til 31.03.
Tegningsretten foretages af formanden og kasserer
Til beslutning om vedtægtsændring kræves mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Foreningens opløsning kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med højst 4 ugers mellemrum. Ved opløsning af Odsherreds Børne- og Ungdomsfilmklub skal evt. midler bruges på kulturelle tilbud til børnene i Odsherreds Kommune.
Vedtaget på generalforsamlingen den 27. april 2011

 

Opdateret d. 4.3.2012